Den traditionelle jernindustri i Kina og dens moderne skæbneDonald B. Wagner Klik
på
et
billede
for
at
se
det
forstørret.
Mens teknologihistorie oftest handler om succeshistorier og tekniske fremskridt skal vi her beskæftige os med den kinesiske jernindustris negative udvikling, fra verdens mest avancerede jernproduktionsteknologi omkring år 1600 gennem en teknologisk og økonomisk rutsjetur til en forholdsvis primitiv teknologi, som omkring 1900 kun overlever i de fattigste egne af landet. Denne historie er modstykket til udviklingen i samme periode i Europa fra en ny og uprøvet teknologi gennem Den Industrielle Revolution til den teknologi, som i dag dominerer, også i Kina. Fra slutningen af 1800-tallet gjorde forskellige kinesiske regeringer forsøg på at optage den moderne vestlige teknologi, i første omgang uden ret meget held. Landet blev afhængig af import af stort set hele forbruget af jern og stål. Men det 20. århundredes store konflikter – Første og Anden Verdenskrig samt Den Kolde Krig – har ofte afskåret importen, og i disse perioder har den traditionelle industri fået nye muligheder. Det bedst kendte forsøg på at genoplive Kinas traditionelle jernindustri skete under det såkaldte Store Spring Fremad, 1958–60; vi skal slutte med at se på denne kampagne og bruge tekniske og historiske indsigter i et forsøg på at rette en del misforståelser om den. Formålet med webstedet er at vise nogle eksempler på vekselvirkningen mellem teknologi, økonomi, geografi og politiske beslutninger i historiens gang. Studiet bruger flere slags kilder til belysning af disse faktorer, og vi skal også se på den kritiske tilgang, som er nødvendig for at få det bedste ud af kilderne. Dette websted er næsten identisk med mit hæfte med
samme
titel, som blev udgivet af Erhvervsskolernes
Forlag i 2008, og jeg sender mange tak til forlaget for tilladelsen
til at lave versionen her. Otte billeder, fra et kinesisk album i
Bibliothèque Nationale i Paris, kan ikke bringes her fordi
biblioteket kræver en ret stor betaling, som jeg ikke har lyst
til at betale. Man bliver nødt til at gå til den trykte
udgave for at se dem. På denne side giver jeg et meget kortfattet rids af
historien. Klik videre for at læse mere. Stor tak til Annie Winther, Søren Clausen og
Søren B. Andersen for
sproglig og faglig kritik. Historisk baggrundKinas nyere historie har været en rutsjetur fra 1700-tallets fred og økonomisk fremgang over borgerkrig og militær ydmygelse midt i 1800-tallet til vore dages status som industriel verdensmagt. Et aspekt af nedgangen var den vildtvoksende handel med Vesten, som bragte ubalance i landets økonomi og flere industriegrenes kollaps. Dette gjaldt især jernindustrien, som pga. konkurrencen med billigt vestligt jern overlevede bedst i fattige isolerede egne.TeknologienEt aspekt med store historiske implikationer er, at jernproduktion i højovn giver meget stor skalaøkonomi: jo større produktion, jo lavere omkostninger pr. enhed. Mens ovenstående beskrivelse passer overordnet på de fleste regionale jernindustrier i Kina var der meget stor variation i tekniske detaljer og – især – skala. I det følgende ser vi først på den subtropiske provins Guangdong, hvor den traditionelle jernindustri og dens historie er bedst dokumenteret, derefter bliver nogle andre regioner behandlet mere kortfattet. GuangdongI Guangdong var jernindustrien delt i to sektorer, med stor og lille skala. I bjergene blev råjern produceret i store højovne og transporteret ad floderne til industribyen Foshan, tæt ved provinshovedstaden Guangzhou, hvor jern- og stålprodukter blev fremstillet og solgt overalt. Samtidig blev jern produceret til lokalt brug i små højovne i landsbyer overalt i provinsen.Denne opdeling i to sektorer er ikke unik for Guangdong. Det kunne ses andre steder i Kina, og også f.eks. i 1700-tallets Norge og Sverige. Det er et spørgsmål om landsbyernes isolation, transportomkostninger og den deraf følgende komparative fordel. Det er også i Guangdong, at man tydeligst kan se den udenlandske handels påvirkning af Kinas økonomi. Konkurrencen med billigt importeret jern og stål betød, at de store jernværker forsvandt, mens de små overlevede og i visse tilfælde trivedes. Jernindustrien
i
Guangdong
De store jernværker, beskrevet af Qu Dajun (1630–1696) C. F. Liljevalchs beskrivelse, 1847 De to sektorer i 1700-tallets Norge og Sverige Komparativ fordel Andre steder i KinaDabieshan
er et isoleret bjergområde, hvor fattigdommen har været
ekstrem. Her har man produceret jern i små højovne til
lokalt brug. Denne produktion fortsatte uafbrudt indtil moderne
tider, og blev grundigt dokumenteret under Det
Store
Spring
Fremad i
1958.
Jernindustrien i Fujian og Filippinerne Sichuan
er en meget rig provins i Sydvestkina, hvor man har produceret jern i
store højovne til salg i hele provinsen.
Jernindustrien
i
Sichuan
Béla Széchenyi’s beskrivelse af teknikken, 1877 I Hunan
og Jiangxi provinserne i
Centralkina har jernindustrien været delt i to sektorer, med stor
og
lille skala, ligesom i Guangdong. Kuriøst nok har selveste Mao
Zedong i sine unge dage dokumenteret dens økonomiske og sociale
sammenhæng.
Shanxi
provinsen i Nordkina har haft en helt anderledes jernproduktionsteknik
end resten af Kina. Jernet blev udvundet i digler. Samme teknik blev i
begyndelsen af det 20. århundrede overtaget af Höganäs
i Sverige, hvor den synes stadig at være i brug.
Jernindustrien
i
Shanxi
Ferdinand von Richthofens beskrivelse af teknikken, 1870 ‘Det Store Spring Fremad i Jern og Stål’, 1958–60I 1949 kom fred efter mere end et
halvt
århundredes krig og borgerkrig. Den teknologi, som er beskrevet i
det foregående, var stadig levende i visse egne. Den viste sig
nyttig i genopbygningen, og fik også betydning i ‘Det Store
Spring Fremad’.
Klik på et billede for at se det forstørret. |